Hvem er Claus?

13007184_10207849492253001_1198897432207340821_n

Hej!

Jeg er en ung, frisk, smilende mand på 23, som i en alder af 12-13 år blev grebet af det at fotografere. Jeg lånte et gammelt lommekamera indtil jeg fik sparet op til mit første kamera. Dengang kørte jeg med aviser, så det tog et par måneder før jeg så endelig stod med mit Canon IXUS 40 i hånden, som var et 4 megapixel lommekamera jeg herefter fotograferede lystigt med indtil jeg senere fik mit første spejlreflekskamera. Men for at gøre en lang historie kort har jeg været bidt af en gal fotograf siden jeg var 13, og elsker det at kunne tage et øjebliksbillede, og herefter behandle det på computeren, hvor kun fantasien sætter grænser for resultatet. Man kan lave kunst, eller blot give billedet det hélt rigtige budskab eller stemning.

 

 

Jeg er utrolig passioneret – og ved da heller ikke noget bedre end at komme ud og fotografere “lidt”. 😉